• Baglandet i Coop har pligt til at gøre oprør mod Pernille Skipper

    Источник: BDK Finans / 26 янв 2024 03:17:11   America/New_York

    I Hou og i Snøde på Nordlangeland findes det ægte Coop. Her lever stadig resterne af de gamle foreningsdrevne brugsforeninger med rødder tilbage til H.C. Sonnes første brugs i Thisted i 1866. I grunden er det ret fantastisk, at der i et yderområde i Danmark stadig er to Dagli'Brugsen inden for fem kilometer af hinanden. Historien om brugsen i Snøde er speciel, for forretningen er en gammel købmandsgård, der blev reddet på målstregen for nogle år siden gennem en jætteindsats fra nogle lokale. Derfor er der to levende og stærke bestyrelser omkring Brugsen i Hou og Snøde, ligesom nordlangelænderne ved, at de i en tid med en truende skolelukning og demografisk modvind skal bakke op om brugserne, så dagligvarebutikkerne ikke ender med at ligge 25 kilometer væk i Rudkøbing. Det ville være et hårdt slag. Du synes måske, at du har hørt om Snøde. Det har du, for Sofie Lindes hus ligger et par hundrede meter nede ad vejen fra brugsen i Snøde. Lidt stjernestøv. Det har været godt for øen. Der er noget på spil Det ved jeg, for når jeg ikke passer mit job på Berlingske, bor jeg midt mellem de to brugser. Der er noget på spil i Snøde og Hou, når Coop er i en dyb og livstruende krise. Der er noget på spil, når Coop skal vælge ny formand. Når man læser, hvad Pernille Skipper siger om sin egen nominering til posten som formand for Coop med virksomhedens to millioner medlemmer og sin omsætning på 40 milliarder kroner, ville hun svare, at det er en god dag for Nordlangeland. »Coop står over for kæmpestore udfordringer i forretningsdelen, men jeg tror, at hvis man fokuserer på en stærkt værdibaseret forening, så kan det bidrage til, at flere handler i Coops butikker frem for andre steder,« siger Pernille Skipper til Børsen. Der er ikke to millioner medlemmer af Coop. Der er to millioner med et medlemskort, fordi kortet giver rabatter og tilbud. Sagen er, at Pernille Skipper begynder med at afsløre, at hun er forudsætningsløs omkring detailhandlen. Det eneste, de seneste mange års udvikling viser, er, at danskerne køber deres varer, hvor de er billigst. Irma kollapsede, fordi de kunder, som sagde, at de elskede butikken, var troløse. Coops dybe krise afspejler, at Coop ikke er konkurrencedygtig og har for høje omkostninger. Alt tyder på, at Coops regnskab i 2023 også vil være et kriseregnskab med et kæmpe minus. Ligesom i 2022, hvor virksomheden havde et minus på bundlinjen på 632 millioner. Coop har en meget svag egenkapital og er truet på sin eksistens i et detailmarked præget af brutal konkurrence. Demokrati redder ikke Coop Der er intet belæg for at tro, at et mere levende medlemsdemokrati vil redde Coop. Måske tværtimod. Jamen hov, vil nogen sige. Er du nu ikke ved at sige dig selv imod? Nej, netop ikke. Den bedste chance for, at brugserne på Nordlangeland og deres medlemsdemokratier overlever er, at Coop bliver en profitabel og veldrevet virksomhed. Brugserne i yderområderne kan aldrig redde Coops samlede forretning, fordi den afhænger af de troløse og discountjagende forbrugere i byerne. En profitabel og robust virksomhed kan bedre leve med, at der er nogle forretninger i yderområderne, hvor indtjeningen ikke helt følger med, end når man jagter overlevelse. På Facebook skriver Pernille Skipper tilmed, at hun vil bidrage til at »sikre, at alle har råd til at træffe bæredygtige og sunde valg i dagligdagen, uanset pengepungens størrelse«. Det, hun står med, er en virksomhed i knæ og med en faretruende tynd egenkapital. Man må jo spørge, om budskabet om både at ville være billigst og at være en værdibaseret virksomhed, hvor der lægges vægt på samfundsansvar, giver nogen indbyrdes mening? Det er der ikke noget, der tyder på. Pernille Skipper forsøger at skabe ro om sit kandidatur og sløre sin manglende indsigt i detailhandlen, erhvervslivet, bestyrelsesarbejde og regnskaber ved at slå på, at forretningen Coop, det der hedder Coop Danmark, har sin formand i den tidligere ISS-topchef Jeff Gravenhorst, og at hun skal fokusere på foreningen, Coop amba. Udtalelserne strider mod vedtægterne i Coop. Model som i Carlsberg Det er korrekt, at Coop har valgt en ledelsesmodel, som minder om Carlsbergs, hvilket eksempelvis Claus Skovhus, redaktionschef på Børsen, påpeger i samtalen på LinkedIn. I Carlsberg er den tidligere topchef i Ørsted Henrik Poulsen formand for forretningen Carlsberg og professor Majken Schultz formand for fondsbestyrelsen, ejerne, i Carlsbergfondet. Sagen er imidlertid den, at Majken Schultz samtidig er næstformand i forretningen og dermed altså både skal være et prominent bestyrelsesmedlem, afløser for formanden og dennes tætteste sparringpartner. Majken Schultz har desuden en tung og lang bestyrelseskarriere bag sig, som også omfatter B&O og Danish Crown. Hun er i modsætning til Pernille Skipper dybt kvalificeret og ville kunne være formand for både forretningen og fonden, ligesom Flemming Besenbacher var det. Det er forkert og i strid med Coops vedtægter, når Pernille Skipper siger, at hun bare skal passe foreningen. Formandsposten er den vigtigste og mest magtfulde post i Coop, ikke mindst når en kriseramt virksomhed har behov for stærkt lederskab. Hvis Pernille Skipper ikke er den rigtige til at stå i spidsen, er det jobbet for 40.000 ansatte i virksomheden, som står på spil. Coop amba er den reelle ejer af hele forretningen. Coop amba skal ifølge vedtægterne træffe alle beslutninger om 1) køb af ny virksomhed samt salg eller lukning af eksisterende virksomhed, 2) Coops repræsentation i datterselskaber og øvrige selskaber og 3) Coops strategi og handlingsplaner foruden alt det andet væsentlige. Forsvarlig organisation af Coops virksomhed »Coop ambas bestyrelse skal sørge for en forsvarlig organisation af Coops virksomhed,« er det, der står i Coops vedtægter, og det er det arbejde, som Pernille Skipper skal lede, herunder stå i spidsen for at sikre, at bestyrelsen i forretningen, hvor Gravenhorst er formand, er sammensat, så det er forsvarligt. Her kunne man se på corporate governance-anbefalingerne, som Coop også på sin egen måde har tilsluttet sig. Reglerne indskærper balancen mellem kompetencer, mangfoldighed og ansvar. Coop har gennemført et brud, hvor der lige nu er forskellige formænd for foreningen og forretningen. Skipper må formodes at blive næstformand i forretningen, ligesom Bolander har været det; forud var han formand for det hele. Hvordan vil Skipper kunne stå i spidsen for at udpege bestyrelsesmedlemmer til Coop Danmark, Coop Bank og Coop Invest og dermed være foreningens vagthund i forretningen, hvis hun ikke er næstformand eller medlem af bestyrelserne i forretningen? Derfor kan Pernille Skipper ikke påstå, at hendes opgave især er at drive foreningen. Det er i strid med vedtægterne. Hun er forretningen. Dybt forarget over argumentet Opdelingen i forretningen og foreningen må i øvrigt også udløse en vis undren. Hvis begrundelsen for, at Pernille Skipper kan klare opgaven som formand for Coop er, at ansvaret for forretningen er lagt hos en hvid midaldrende mand i Coop Danmark, udstiller det problemerne i forhold til ligestilling i nomineringen af Pernille Skipper. Der findes, som jeg kommer tilbage til, masser af kvinder i erhvervslivet, som kunne udfordre og matche Jeff Gravenhorsts kompetencer, hvilket også ville være bedre i samklang med god corporate governance-anbefalingerne. Nomineringen er i lige så høj grad i modstrid med tendenserne i bestyrelsesarbejdet. Måske der engang var lidt »oldboys«-netværk over bestyrelsesarbejdet. Ikke mere. Når man taler med medlemmerne af de tungeste bestyrelser i Danmark, så anses det i dag for at være et slags fuldtidsarbejde at være formand eller næstformand i en stor virksomhed. Der er ligeledes sket en voldsom professionalisering af bestyrelsesarbejdet, hvor der i stadig højere grad er en forventning om, at medlemmerne af bestyrelsen enten har haft tungt kommercielt ledelsesansvar eller i det mindste har taget en bestyrelsesuddannelse. Pernille Skipper har ingen af delene. Stort ansvar som bestyrelsesmedlem Den tendens afspejler en større bevidsthed om det ansvar, som man har som bestyrelsesmedlem i en virksomhed. I sagen om Nordic Waste vil der givetvis også komme debat om bestyrelsens ansvar, herunder om de skal holdes personligt ansvarlige, herunder økonomisk. I april sidste år strammede politikerne loven om skærpet ansvar for ledelserne i finansielle virksomheder. En kritik af Pernille Skipper bliver hurtigt til debat om, hvorvidt der sættes kunstige barrierer op for kvinder i toppen af erhvervslivet. Det gælder ikke her. Der er masser af kvalificerede kvinder, som kunne tage posten som formand for Coop med dyb ledelses- og bestyrelseserfaring. Man kunne pege på formanden for Aarstiderne, Mette Maix, den administrerende direktør for Circle K, Mette Uglebjerg, den administrerende direktør for IKEA, Doris Lan, eller måske Mette Louise Kaagaard fra Microsoft. Bestyrelseskvinder.dk har sat det i system at finde kvalificerede kvinder til bestyrelsesposterne og påpeger, at de har 393 kvinder i bestyrelserne nu. Der foregår en vigtig debat for eller imod kvoter, fordi kvinder kun sidder på 9,2 procent af jobbene som administrerende direktør blandt Danmarks 1.000 største virksomheder. Det går lidt bedre i bestyrelseslokalerne, hvor en undersøgelse fra Magistrene sidste år viste, at godt 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder. Vi er dog stadig langt fra de lovfastsatte måltal. Ved siden af diskussion om måltal og kvoter er der en stigende bevidsthed om, at kvinder sætter sig på de tunge ledelsesposter i erhvervslivet, fordi de er dygtige, og ikke fordi de er kvinder. Diskussionen om ligestilling er både kvantitativ og kvalitativ. Hvad er det, der foregår? Det er nok meget godt og flugter med reaktionen på Skippers nominering på de sociale medier. Mange kommenterede i går valget af Skipper, hvor der er kritik af hendes mangel på kompetencer, og at hun kommer fra politik: »Hvad er det egentlig, der foregår? Der findes SÅ mange ekstremt kompetente derude med mange års erfaring i indland og udland – hvorfor denne x politiker populisme? Og hvad er det, der gør, at Christiansborg-gængere nu har fået et »fast track« til store stillinger og bestyrelsesposter i en overhalingsbane foran alle andre, der i den grad står klar gennem flere generationer og år og med en reel erfaring,« skriver en markant erhvervskvinde og professionelt bestyrelsesmedlem på min Facebook-væg som en kommentar til nomineringen af Pernille Skipper. En kommentar ikke bare til Pernille Skipper, men til trafikken af politikere, som uden særlige forudsætninger bliver toplobbyister og nu ledere af store dagligvarekoncerner. Tidligere finansminister Kristian Jensen kom til Green Power Denmark, tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen til Dansk Erhverv, tidligere skatteminister Karsten Lauritzen til DI, tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen til Aktive Ejere, tidligere justitsminister Nick Hækkerup til Bryggeriforeningen, tidligere fødevareminister Karen Hækkerup til Landbrug & Fødevarer. Skipper ser sig tydeligvis som en slags Coop- og fødevarelobbyist, om end hun faktisk er den øverste chef for en milliardvirksomhed med 40.000 ansatte. Det handler for Skipper tilsyneladende ikke om kvalifikationer eller indsigt, men om interessevaretagelse. I Pernille Skippers tilfælde kan interessevaretagelsen også foregå som fortsat politisk kommentator på TV 2, selvom interessekonflikterne ligger i lag, når man står i spidsen for Danmarks næststørste dagligvarevirksomhed. Levner jobbet som fuldtidsformand i en kriseramt virksomhed tid til at klæde sig på til Besserwisserne? Det er en dyb ironi, at Coop, som fremhæver sig som en demokratisk virksomhed, på sit landsråd kun har én kandidat til formand. Forkaster de 126 medlemmer Pernille Skipper, som er nomineret enstemmigt af et indstillingsudvalg, kaster de også virksomheden ud i en alvorlig ledelseskrise. Skulle en demokratisk virksomhed ikke altid have mindst to kandidater til formand? Nogle burde gøre oprør. Jeg glæder mig til at høre, hvad de siger om Pernille Skipper i Snøde og Hou. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/baglandet-i-coop-har-pligt-til-at-goere-oproer-mod-pernille-skipper
Опубликовать